Jeg har for kort tid siden solgt en andelsbolig og køber har herefter gjort indsigelser om fejl og mangler. Specifikt omhandler det renovering af en ydervæg, der er lavet i utidsmæssige materialer med kuldebro, og derfor opstår der jævnligt skimmel. Lejligheden har altid været sådan og situationen er ikke blevet forværret mens jeg har beboet lejligheden. Vurderingsmanden mente kun der kunne gives fradrag for normal nedvaskning af væggen, og ikke for yderligere renovering, men han skønnede det var en god ide at isolere den m.v.. Vurderingsmanden gjorde det klart, at al renovering af ydervæggen ville tælle som en fremtidig forbedring for køber, inkl. nedrivning af materialer og fjernelse af skimmel m.v., og derfor gav han ikke et fradrag til det.
Sælger kræver dog nu, at jeg skal dække for (en del af) renoveringen af ydervæggen og siger det er en mangel, specifikt kræver sælger jeg skal betale for nedrivning af materialer m.v.. Vurderingsmanden har bekræftet efter jeg sendte en faktura til ham, som køber kræver jeg betaler, at hvis køber selv dækker den så tæller det arbejde som en fremtidig forbedring. Vores administrator giver imidlertid sælger ret i, at jeg skal betale fakturaen, da fremtidige forbedringer ikke tæller nu.
Jeg kunne altså have renoveret væggen før køber overtog lejligheden og blive fuldt ud kompenseret for renoveringen som en forbedring, men nu hvor jeg ikke vidste det var en mangel før køber overtog lejligheden mister jeg altså det fulde beløb forbundet med udbedringen. Jeg mener reglerne er absurde - hvad er normal praksis i denne slags sager? Er det normal praksis at sælger skal betale fuld pris for at udbedre "mangel", der bliver til en forbedring for køber?