jeg administrerer en andelsforening (IKKE en andelsboligforening, hvis det gøres forskel på dette).
Konstruktionen består i en form for bofællesskab, hvor vi alle 10 bor i samme ejendom og deler køkkener, badeværelser og fællesarealer. Som det er nu, betaler vi hver især 1/10 ejendomsværdiskat, får hver især 1/10 rentefradrag på foreningens realkreditlån og modtager ikke boligstøtte. Vi hæfter desuden solidarisk overfor kreditor. Eftersom denne konstruktion har kørt siden ~ 98 antager jeg, at den er i overensstemmelse med gældende lov (men hvis i mener andet, er alle kommentarer selvfølgelig mere end velkomne

Vi står i den situation, at vi skal have nye vinduer, og vi ønsker derfor at benytte os af det personlige håndværkerfradrag. Det kræver jævnfør SKAT* opfyldelse af 3 betingelser. [2] er opfyldt/kan opfyldes, eftersom "vedligeholdelsesretten/-forpligtigelsen" jævnfør de gældende vedtægter (§5.2) kan ændres på et husmøde ved enstemmigt flertal. [3] er opfyldt, da alle andelshavere har bopæl på adressen. [1] er hvad mit egentlige spørgsmål går på:
Umiddelbart ville vinduerne blive betalt fra en fælles opsparing (foreningens driftskonto, ikke nævnt i vedtægterne). Men spørgsmålet er, om dette bryder med, at udgifterne ikke må betales "fra en vedligeholdelseskonto for dit lejemål eller via hensættelser i din boligforening"?
Og kan det i så fald passe, at vi skal straffes økonomisk for at have sparet op i fællesskab - frem for hver for sig?
Umiddelbart kan dette "problem" omgås ved at lade foreningen udstede rentefrie lån til andelshaverne (hvert på 1/10 af den endelige regning) og lade de enkelte andelshavere betale hver sin faktura på 1/10 af det totale beløb og således opfylde [1]. Herefter nedsætte boligafgiften midlertidigt (det ligger indenfor mine beføjelser som forretningsfører jævnfør de gældende vedtæger (§6.1)), men fastholde den månedlige ydelse, og således afdrage det "fiktive" lån. Til sidst ved lånets endelige afvikling bringe boligafgiften tilbage til normalen.
Jeg syntes dog konstruktionen virker etisk ulmet, selvom jeg ikke kan se noget ulovligt i den. Men hvis den alligevel virker til at ”udbedre” et etisk problem i den gældende lovgivning, uden at bryde med samme, ville jeg mene, at den godt kunne forsvares. Hvad mener i?

På forhånd tak,
Emil