Bofællesskab - Håndværkerfradrag?

[Dare_Devil]

Hej Andelsbolig-debat!

jeg administrerer en andelsforening (IKKE en andelsboligforening, hvis det gøres forskel på dette).
Konstruktionen består i en form for bofællesskab, hvor vi alle 10 bor i samme ejendom og deler køkkener, badeværelser og fællesarealer. Som det er nu, betaler vi hver især 1/10 ejendomsværdiskat, får hver især 1/10 rentefradrag på foreningens realkreditlån og modtager ikke boligstøtte. Vi hæfter desuden solidarisk overfor kreditor. Eftersom denne konstruktion har kørt siden ~ 98 antager jeg, at den er i overensstemmelse med gældende lov (men hvis i mener andet, er alle kommentarer selvfølgelig mere end velkomne ). Hvad jeg umiddelbart kan læse mig til, er vores situation "sameje".

Vi står i den situation, at vi skal have nye vinduer, og vi ønsker derfor at benytte os af det personlige håndværkerfradrag. Det kræver jævnfør SKAT* opfyldelse af 3 betingelser. [2] er opfyldt/kan opfyldes, eftersom "vedligeholdelsesretten/-forpligtigelsen" jævnfør de gældende vedtægter (§5.2) kan ændres på et husmøde ved enstemmigt flertal. [3] er opfyldt, da alle andelshavere har bopæl på adressen. [1] er hvad mit egentlige spørgsmål går på:

Umiddelbart ville vinduerne blive betalt fra en fælles opsparing (foreningens driftskonto, ikke nævnt i vedtægterne). Men spørgsmålet er, om dette bryder med, at udgifterne ikke må betales "fra en vedligeholdelseskonto for dit lejemål eller via hensættelser i din boligforening"?

Og kan det i så fald passe, at vi skal straffes økonomisk for at have sparet op i fællesskab - frem for hver for sig?

Umiddelbart kan dette "problem" omgås ved at lade foreningen udstede rentefrie lån til andelshaverne (hvert på 1/10 af den endelige regning) og lade de enkelte andelshavere betale hver sin faktura på 1/10 af det totale beløb og således opfylde [1]. Herefter nedsætte boligafgiften midlertidigt (det ligger indenfor mine beføjelser som forretningsfører jævnfør de gældende vedtæger (§6.1)), men fastholde den månedlige ydelse, og således afdrage det "fiktive" lån. Til sidst ved lånets endelige afvikling bringe boligafgiften tilbage til normalen.

Jeg syntes dog konstruktionen virker etisk ulmet, selvom jeg ikke kan se noget ulovligt i den. Men hvis den alligevel virker til at ”udbedre” et etisk problem i den gældende lovgivning, uden at bryde med samme, ville jeg mene, at den godt kunne forsvares. Hvad mener i?



På forhånd tak,
Emil

[molan]

Svaret er at I ikke kan bruge det lovligt, uden at begå skattesvig.

Det er sådan at hvis i hæfter kollektivt dvs. 1/10 hver, så har I ikke ansvaret som enkelt person men som kollektiv. Dermed er kravet ikke opfyldt betale for arbejdet af egen lomme. Du kan altså ikke få fradrag for udgifter, der betales via en vedligeholdelseskonto eller hensættelser.

Så din "løsning" med udstede rentefrie lån til andelshaverne, virker altså ikke da de ikke selv betaler regnigne direkte, men en 1/10 af den.

EN af jer kan dog betale regningen og få det fulde fradrag, det gavner bare ikke alle de andre, og hvem vil betalen regning fuld ud selv!!!

SKAT accepter ikke fradrag på 1/10 af regningen, kun 100% eller intet, har forhørt mig hos SKAT alle andelsboligforeninger har det problem (sammen med bofællesskaber).

Er det uretfærdigt, tja men det må du snakke med de herrer og damer på Christiansborg om.

[Dare_Devil]

Hej molan,

mange tak for indlægget. Så vidt jeg forstår går det altså kun, hvis man hver betaler en egentlig faktura hver. Men hvis jeg kan få firmaet til at udstede 10 ens faktura'er (og det kan jeg) - eller alternativt lade folk "betale" for de vinduer, de hver især har på deres værelser, ville jeg vel være ud over det problem?

Men det handler stadig også omkring det etsike i det - for i det tilfælde, er de papirmæssige krav vel opfyldt. Men ja, det kunne være, at jeg skulle tage en tur omkring Christiansborg :P

[Admin. Jens Arentoft]

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1947793&vId=0

Du kan kun få servicefradrag for vedligeholdelsesarbejde, der udføres inden for din råderet over boligens ydre og indre rammer. Hvis du er lejer, fremgår råderetten af lejeaftalen. Hvis du bor i andelsbolig eller ejerlejlighed, fremgår råderetten af foreningens vedtægter.

Hvis I ændrer jeres vedtægter for at få fradrag og derefter ændrer vedtægterne tilbage - så ligner det en omgåelse af reglen.

Du skal betale for arbejdet af egen lomme for at få servicefradrag. Du kan altså ikke få fradrag for udgifter, der betales via huslejen, fra en vedligeholdelseskonto for dit lejemål eller via hensættelser i din boligforening.

Udlodning af penge til andelshaverne kan medføre skattebetaling, så det gælder om at være forsigtig ved valg af kreative løsninger.

[molan]

Hej molan,

mange tak for indlægget. Så vidt jeg forstår går det altså kun, hvis man hver betaler en egentlig faktura hver. Men hvis jeg kan få firmaet til at udstede 10 ens faktura'er (og det kan jeg) - eller alternativt lade folk "betale" for de vinduer, de hver især har på deres værelser, ville jeg vel være ud over det problem?

Men det handler stadig også omkring det etsike i det - for i det tilfælde, er de papirmæssige krav vel opfyldt. Men ja, det kunne være, at jeg skulle tage en tur omkring Christiansborg :P

Ja, hvis I ændre vedtægter til at hver især selv står for deres egen vinduer og de hver især får en faktura på netop deres vinduer, så går den.

Men som admin siger, hvis det på nogen måde ænders tilbage igen, vil det kunne blive anset som skattespekulation som i sig selv er forbudt.

Men i praksis tror jeg i vil kunne slippe igennem med det på den måde. Selvom det har nogle konsekvenser i fremtiden hvad angår det personlige ansvar som I nu får, frem for det kollektive.

[Dare_Devil]

#Admin - Vi ændrer ikke vedtægterne. I vedtægterne er blot angivet, at "ansvaret" fordeles på et husmøde. Dvs. aftales mundtligt og noteres i hånden i et notehæfte. Såfremt fradraget ville kræve en vedtægtsændring, ville jeg ikke gøre det - af samme grunde, som du påpeger.

"Udlodningen" skulle som sagt ske i form at rentefri lån, ligesom det er kendt mellem familiemedlemmer. Jeg kan ikke umiddelbart se noget skatteproblematisk i dette, men jeg har omvendt ikke fundet noget jura, der bekræfter dette 100%. Så hvis nogen kender noget; be- eller afkræftende, er jeg meget interesseret :).

Og tak for gode indlæg - dejligt at der er et par "eksperter" til stede :)

[molan]

Udlodningen godkender SKAT ikke, så det bliver under alle omstændigheder et problem for jer. Ring til SKAT og hør om hvorfor de ikke vil godkende det, er sikker på de har en lang og god forklaring.

Udlodningen er ikke en faktura, udlodning er heller ikke med 1 elektronisk indbetaling fra håndværker til forbruger. Husk at SKAT kun godkende en, en til en betaling og KUN elektronisk.

Kontant betaling godkender SKAT heller ikke, da de vil have dokumentation for at betalingen rent faktisk har fundet sted og til pålydende beløb. Og mellem håndværker og beboer.

Din løsning opfylde slet ikke SKAT's krav. En case by case beslutning om ansvar godkender de heller ikke, da de så ikke kan være sikker på at den beslutning altså er gællende. Den kan I jo bare omgøre efter arbejdet er udført og den går altså ikke.

I er altså nød til at fortage en vedtægtsændring, og gøre ansvaret individuelt frem for kollektivt. Derefter bestiller i hver især en håndværker (må dog gerne være den samme håndværker ) som udføre jobbet og sender en regning til hver kunde, som så betales af hver beboer selv elektronisk.