Vi har lige truffet en beslutning om at give en andelshaver lov til at inddrage hele loftsarealet over sin lejlighed (lejligheden er på 80 m2). Det er sket i form af en 30-årig brugsret til 30.000 kr.
På generalforsamlingen protesterede flere imod det lave beløb og spurgte, på hvilket grundlag man var nået frem til det.
Svaret var, at bestyrelsen fandt det passende, og at man i øvrigt havde konfereret med administrator og et byggerådgivningsfirma. Man havde ikke regnet det ud på baggrund af m2.
Flere protesterede også imod, at der ikke opkræves en boligafgift, som vist er gængs praksis, og som vi i øvrigt også har gjort det i et andet tilfælde.
Administrator, der fungerede som dirigent, fastholdt, at man ikke kunne opkræve en boligafgift. Den pågældende andelshaver oplyste desuden, at kommunen ikke ville give byggetilladelse, hvis der blev opkrævet en boligafgift.
Jeg har efterfølgende kontaktet både ABF og kommunen og fået at vide, at det ikke passer. ABF oplyser også, at det er standard, at man både opkræver en overdragelsessum og en boligafgift.
Er beslutningen ikke ugyldig, når man har afgivet urigtige og vel egentlig vildledende oplysninger?
Hvordan får vi den i givet fald omstødt?
Hvordan tildeler I andre loftsarealer til enkelte andelshavere?
På forhånd tak